Om kurset
Uanset om du har kørt i en klassisk bil i mange år, eller om du lige har købt dig en, så er det en god idé at sætte dig grundigt ind i, hvordan bilen reagerer i forskellige situationer. Hvis du kender bilen til bunds, kan det gøre en markant forskel i en kritisk situation.
Kurset afvikles i et tempo som svarer til netop din klassiske bil, samtidig med at du også får mulighed for at dele dine erfaringer med andre ejere af klassiske biler.
FDM’s erfarne instruktører vejleder dig gennem hele kurset. Du tilbringer ca. 3,5 time på manøvrebanen og er i konstant radiokontakt med din instruktør, som giver individuelle råd og tips – med fokus på, at du kører i en klassisk bil.
Kurset er inkl. forplejning:
-
Kaffe/te ved ankomst
-
Frokost + 1 sodavand/kildevand
-
Kaffe og kage
Hvem kan deltage?
Alle bilister, som ejer en klassisk bil fra 1990 og ældre. Kurset henvender sig til både private og erhvervsbilister og foregår i egen bil, så du lærer bilen og dens reaktioner bedre at kende. Alle med et gyldigt kørekort kan deltage, og er du FDM medlem får du 200 kr. i rabat.