Om kurset
Kurset henvender sig til dig, der gerne vil føle dig mere tryg og fortrolig med din bil – uanset om du har kørt i mange år, netop har fået ny bil eller er skiftet til elbil. Moderne biler er fyldt med teknologi, assistentsystemer og funktioner, som mange bilister ikke får fuldt udbytte af i hverdagen.
På kurset bliver du klogere på bilens vigtigste funktioner, advarselslamper og sikkerhedssystemer, så du bedre forstår, hvordan bilen reagerer og hjælper dig i forskellige situationer. Især hvis du har fået elbil, kan det være en fordel at få styr på blandt andet regenerativ bremsning, assistentsystemer og nye funktioner, der adskiller sig fra traditionelle biler.
Kurset kombinerer praktiske øvelser og letforståelig teori i trygge rammer på FDM Sjællandsringen. Du kører i din egen bil og får konkrete råd og erfaringer, som gør dig mere sikker og komfortabel bag rattet i hverdagen.
Kurset varer tre timer og er for dig, der gerne vil lære din bil bedre at kende og få mere ud af de funktioner og teknologier, bilen tilbyder.
Praktik:
Kurset varer 3 timer og alle med gyldigt kørekort kan deltage.
Er du medlem af FDM, får du 200 kr. i rabat. Er du FDM Komplet-medlem, får du kurset gratis som en af dine medlemsfordele. Ring til os på 46 13 61 00 og book din plads.